Der sker som sædvanligt så meget, og der er så meget at berette.
Åbningstider i butikken:
Butikken har åbent hver torsdag 10.00-17.00 og fredag 10.00-16.00 på Tarp Byvej 6F.
Efter 3 ugers sommerferie er gårdbutikken oppe i fulde omdrejninger igen. Vi har desuden haft stor fokus på at få bragt ventelisten ned, så leveringstiderne ikke bliver for lange.
Leveringsture i september:
Vi kommer rundt i Jylland næste gang søndag d. 13/9 og søndag d. 27/9.
Vi kommer til Sjælland næste gang søndag d. 6/9, søndag d. 20/9 og søndag d. 4/10.
Fyn bliver lidt ad hoc, når der er samlet ordrer sammen. Men et godt bud kunne være d. 18/9
Vi pakker ordren i den sekvens, som de kommer ind. Dvs. hvis man bestiller i god tid, jo bedre er ens chancer for, at vi kan levere det hele.
Blink i mulen:
Ved Marbækgaard, som ligger ned til Marbæk søen, fik en af vores køer et blink til gedde fiskeri i mulen. Det har vi lige godt aldrig prøvet før. Hvordan det er sket, ved vi ikke. Der er desuden fiskeri forbudt i Marbæk søen. Blinken er fjernet fra koens mule.
Areal kontrol:
Guldager Highland Cattle har igen været udtaget til stikprøve-kontrol kontrol af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Det har betydet, at 3 mand fra SGAV har brugt ca. 2 uger på at kontrollere samtlige vores marker (ca. 200 stk). De fandt noget på en lille mark, og så lidt småtterier på 2 marker. Men hvis vi antager, at en mand koster 50.000 kr/måned med kørsel, telefon, pension osv., så har denne ene kontrol kostet 75.000 kr. Vi synes, vi tit er udtaget til kontrol, selvom det altid er minimalt, hvad de finder, og tit finder de ikke noget overhovedet.
Ulv skudt af Naturstyrelsen:
Problemulven fra Lønne er nu blevet skudt. Eller man er næsten sikker på at det er den, som er skudt. Man har i hvert fald skudt en, for ligesom at vise handlekraft. Det har kostet 250 mandetimer fra Naturstyrelsens side, hvilket svarer til ca. 200.000 kr.
Men igen …. Dette er jo ikke en løsning på noget. Der er stadig 42 ulve i Jylland. Faktisk er der jo nok nærmere 200 stk, men det er ligesom om, man bevidst forsøger, at neddrosle antallet.
Guldager Highland Cattle mener: Lad os nu få lavet et reservat/nationalpark til dem. Vores nye miljøminister (uha…. Hun er helt ude fra skiven) er jo meget glad for nationalparker, og har netop bebudet, at der skal laves 6 mere på landsplan.
Kølebilen er still going strong:
Vi får kørt nogle kilometer på de danske landeveje (ca. 70.000 km/året), når der skal bringes kød ud. Kølebilen får tit nogle kommentarer, da den har lidt patina. Det havde den sådan set allerede, da vi købte den for efterhånden mange år siden. Men der er kommet mere patina til. Den sidste bule er kommet i venstre forskærm efter at en ko bakkede ind i den. Men den kører upåklageligt, og kan ikke nænne at skifte den ud (vi har sådan set heller ikke råd).
Nye medarbejdere:
Vi har været på udkig efter nye medarbejdere (det er vi sådan set altid). Nu er der blevet ansat 16 nye kreaturer til fra Nordjylland. De vil komme på arbejde i næste sæson sammen med deres nye kollegaer fra Guldager.
Vedtagelse af L5:
I den sidste tid har der været meget fokus på den nye kvælstofreguleringslov L5, som netop er blevet vedtaget af vores folketing. Vi ser ind i en global fødevarekrise.
L5 vil tvinge danske landmænd til at lægge op til 40% af jorden brak (afhængig af retention og afgrøder) i stedet for at dyrke den. Det betyder markant fald i produktionen af fødevarer i en tid, hvor den globale efterspørgsel på fødevarer stiger hurtigere end produktionen der i mange lande lider under klimaforandringer med tørke og oversvømmelser.
Medløberne siger, at vi skal producere mad til mennesker og ikke til dyr. Men for det første stiger verdens appetit på kød år for år, og for det andet vil L5 gøre det umuligt eller urentabelt at dyrke brødhvede, grøntsager og kartofler i Danmark. Produktionen af frugt og bær er allerede flyttet til udlandet grundet høje danske omkostninger.
Vores naboland Sverige prioriterer forsyningssikkerhed i en verden med geopolitisk uro og vil udvide landbrugsarealet med 160.000 ha, mens danske politikere med trepart, L5 og kommende nationalt sprøjteforbud reducerer landbrugsarealet med over 1 mio ha.
Fødevarekrisen er her allerede. Vi bor i et rigt land med overflod af alt og har endnu ikke opdaget det, mens verdens fattige kæmper med fødevarekrisen og stigende priser på mad, de ikke har råd til. FN skønner, at 266 mio mennesker her på Jorden sulter i år.
Vi kommer ikke til at sulte i Danmark, men regeringens politik vil helt sikkert gøre fødevarer dyrere. Det prøver de så at kompensere for med en 17 mia kr dyr momsnedsættelse - årligt, hvor de fleste milliarder gå r til bureaukrati, DJØF'er, IT-systemer og bøvl for erhvervslivet. Faktum er, at vi alle bliver fattigere.
Guldager Highland Cattle mener: Man burde i stedet hæve bundfradraget for den enkelte dansker i stedet for differentieret moms. Det vil give maksimal effekt uden store administrationsomkostninger.
Guldager Highland Cattle indbudt til workshop ved SGAV:
Der er truffet en politisk beslutning under den tidligere SVM regering om, at der skal implementeres et loft over græsningstrykket på 400 kg/ha på arealer med høj naturværdi. Normalt tildeles alle arealer en naturværdi indikator fra 1-13, hvor 13 er den højeste. I dette tilfælde gjaldt det alle arealer med en naturværdi på 5 eller derover. Der skal såmænd ikke så meget til før, at et areal har en naturværdi på 5. Desuden er det blevet besluttet at permanent ekstensiverede arealer med en naturværdi på 5 og derover, at der ikke længere må tages slæt. I den forbindelse havde SGAV indbudt udvalgte landbrugskonsulenter og dyreholdere til at komme med input til hvordan dette kunne gennemføres. Når man får sådan en indbydelse, bliver man jo glad for, at man bliver inddraget, og at der vil blive lyttet til dem, som rent faktisk udfører naturplejen.
På workshoppen deltog 4 ansatte fra SGAV, 8 landbrugskonsulenter og 8 dyreholdere.
Opgaven lød jo sådan set meget let (maks. 400 kg græsningstryk på arealer med naturværdi på 5 eller højere), inden man begynder at udføre den i praksis:
Ad 1) SGAV ville have en form for skema, som man kunne slå op i, når kontrollanter kom ud og lavede kontrol. Men alle dyr vejer jo ikke lige meget. Der er stor forskel på vægten på de enkelte racer og pga. køn og alder. Hvis man så havde et skema for alle krægracer, hvordan skulle krydsningsdyr så vægtes? Vi påpegede, at hvis der skulle laves kontrol, så måtte dette baseres på en skønnet vægt, af det enkelte dyr. Det blev fejet af bordet af SGAV.
Ad 2) Der er utrolig meget forskel i plantevæksten på det enkelte arealer. Nogle arealer har vi et dyr gående på 5 hektar, mens andre arealer har vi 2 dyr gående på en hektar. Dette gør vi for at sikre god biodiversitet. Vi tilpasser antal dyr til hver mark. Det bliver et problem, at man maks må have 400 kg græsningstryk pr. hektar, hvis det er et areal med høj plantevækst. Men det blev der heller ikke lyttet til, da det var en politisk beslutning, som skulle følges.
Ad 3) Måling af græsningstrykket skulle ske ved kontroltidspunktet. Dvs. ikke når dyrene kom på græs (udbinding), eller når dyrene skulle tages hjem (indbinding). Så man kunne jo komme i situationer, hvor man skulle fjerne dyr fra arealet hen på sommeren efterhånden, som dyrene tog på i vægt. Men igen, hvis man skulle bruge et skema jf. pkt. 1, så ville der kun være en vægt.
Ad 4) Vi har nogle arealer, hvor vi f.eks. flytter en flok kreaturer mellem 3 marker hen over året. Lad os sige der er 3 marker af 5 hektar hver, og vi har 10 kreaturer på ca. 500 kg. Græsningstrykket er dermed 5000 kg/15 hektar = 333,333333 kg/hektar (tog lige lidt ekstra decimaler med, da det jo er meget vigtigt, at regne helt præcist i sager som disse. Men når kontrollanten for SGAV kom, gik alle kreaturerne jo på en mark, og dermed var der et græsningstryk på 5000 kg/5 hektar = 1000,00000 kg/hektar, og dermed ville man jo falde igennem på selve kontrollen. Dette blev påpeget overfor SGAV.
Da jeg kørte hjem fra work shoppen havde jeg følgende mavefornemmelse: Der blev ikke lyttet. Der er meget langt fra Christiansborg og SGAV til den enkelte dyreholder. Vi var vist mest indbudt for, at man efterfølgende kunne sige: ”Dyreholderne har været indbudt under hele processen”.
Vi ses derude i naturen eller i butikken.
Hilsen
Dennis, Arne, Olivia, Simon, Annemette, Bjarne, Svendsen, Magne, Thomas & Peder
PS: No farmers – No food – No future